Det er længe siden jeg har givet mig tid til at skrive her på siden, men det bliver der gjort noget ved nu!
Jeg har lige arbejdet på nogle slides i PowerPoint. Når jeg udarbejder slides er der altid mere grafik end tekst på hver slide. Grafik i form af Cliparts, fotos, diverse grafikelementer som pile og lignende eller flowdiagrammer. Under dette arbejder faldt jeg over nogle genvejstaster som du også skal have glæde af.
Du prøver det bedst af hvis du opretter en ny slide og indsætter noget grafik. Det kan være et foto, en kasse eller en pil. Nu kan du afprøve disse genvejstaster:
Skift mellem de enkelte elementer på din slide:
- TAB
- Skift(Shift) + TAB
Flyt et element der er markeret:
- Pil-Højre, Venstre, Op og Ned. (Flytter i store step)
- Ctrl + Pil-Højre, Venstre, Op og Ned. (Flytter i små step)
Forstør eller formindsk det markerede element:
- Skift(Shift) + Pil-Op eller Ned (Ændrer størrelsen i store step)
- Ctrl + Skift(Shift) + Pil-Op eller Ned (Ændrer størrelsen i små step)
Roter det markerede element:
- Alt + Pil-Højre eller Venstre
Genvejsmenuen som svarer til højreklik med Musen. Det er en standard Windows genvejstast
- Skift(Shift) + F10
Prøv disse genvejstaster og læs også dette Post om PowerPoint